Titel: Kleobis & Biton / Dioskurerne
Periode: Arkaisk
Datering: ca. 580 f.kr
Højde: 2,20 m
Materiale: Marmor
Proveniens: Delfi
Nuværende placering: Museet i Delfi
De to kouroi (pluralis af kouros) (statue forestillende en mand)) forestiller enten Kleobis & Biton eller Dioskurerne. På inskriptioner kan man se, at skulptøren er Polymedes fra Argos. På grund af Herodots historie om de to argivere, Kleobis og Biton, samt fundstedet i Delfi mente man, at de to kouroi forestiller disse brødre. Senere forskning i inskriptionerne peger dog på, at de evt. snarere forestiller dioskurerne. Selvom de umiddelbart ser ens ud, er der visse forskelle, og det menes, at de evt. ikke er fremstillet af samme håndværker, men nok på samme værksted.
Kleobis & Biton. I Herodots historie (I, 31) hører vi en gengivelse af en samtale mellem Solon (athensk statsmand – en af de 7 vise) og den hovedrige Kroisos (meget velhavende konge af Lydien). Kroisos vil gerne vide, hvem Solon synes, er det lykkeligste menneske – i et slet skjult håb om, at Solon vil svare: ”Det er du”. Til Kroisos’ store overraskelse nævner Solon først atheneren Tellos, fordi han fik en smuk og hæderfuld død. Kroisos, der gerne vil have Solon til at se, at penge gør lykkelig, spørger, hvem der så er næst lykkeligst, og her hører vi om Kleobis og Biton. Solon fortæller, at de to brødre, Kleobis og Biton, var to fromme og nøjsomme unge mænd, hvis mor var præstinde i et Hera-tempel i Argos. Ifølge tradition skulle moderen køre i en oksetrukket vogn hen til templet, men da okserne ikke var kommet hjem fra marken, spændte de to brødre sig selv for vognen og trak den de 8 km. til templet. I taknemmelighed over sønnerne, bad moderen Hera skænke dem ”det der er bedst for mennesker at få”, hvorefter Kleobis og Biton døde. For at ære dem og deres gerning, opsatte folket to statuer af dem i Delfi. Historien bruges som et billede på den udbredte græske opfattelse om, at ingen kan prise sig lykkelig, før han er død.
Dioskurerne. Navnet betyder Zeussønnerne og dækker over et par tvillinger ved navn Kastor og Polydeukes (latin: Castor og Pollux). De kaldes dioskurerne, uagtet at de i visse myter tilskrives at have hver sin far. Ifølge myten besøgte den elskovslystne Zeus Leda (mor til Kastor, Polydeukes, Helene og Klytaimnestra) i skikkelse af en svane. Resultatet af forholdet blev to hold tvillinger, Kastor og Polydeukes samt Helene (”den skønne Helene”. Gift med Menelaos) og Klytaimnestra (Gift med Agamemnon). Kastor og Klytaimnestra skulle være børn af Ledas mand, Tyndareos, og Polydeukes og Helene børn af Zeus. Under en bejlerkamp viser det sig da også, at Kastor er dødelig, da han bliver dræbt i kampen. Polydeukes sørger dog for, at han kan dele sin udødelighed med sin bror, og ved Zeus’ hjælp kommer tvillingerne til at bo skiftevis i underverdenen og på himlen som stjerner. De har lagt navn til stjernetegnet tvillingerne.
