Læringsmål
Analyse af Auxerre-koren.


Spørgsmål:

Analyser Auxerre-koren. Benyt de fagtermer, du har lært om arkaiske skulpturer.

Løsningsforslag:

Hendes ansigt er U-formet og perlelokkerne (frisure, der er karakteristisk for arkaisk tid, hvor håret hænger ned over skuldrene i lokker, der ligner perler) hænger i fire lokker på hver side ned over hendes skuldre med pandehårets lavt siddende og næsten vandrette grænse som hovedets top. Håret er unaturligt ensartet, og ”perlerne” er skabt ved helt parallelle ridser i stenen, der danner små, ens rektangler. Lokkerne afsluttes i en samling, der skal forestille, at hun har bundet dem med et bånd.

Øjenpartiet er udpræget arkaisk med mandeløjne (øjnene mangler tårekanaler og er symmetriske som mandler). Øjenlågene er unaturligt placeret som en markør, der går hele vejen rundt om øjnene, og brynene følger samme form. Øverste kant af øjet, øjenlåget og brynet har således samme krumning og fremstår dermed stiliserede.

Næsen er temmelig beskadiget, men man aner, at næseryggen starter helt ved brynene og er firkantet i sit udtryk. Næsetippen er placeret midt i ansigtet, hvilket giver et langt underansigt.

Munden har det karakteristiske arkaiske smil (munden har opadvendte læber, men samles ikke i en naturlig mundvig) placeret temmelig langt fra næsen uden antydning af mellemliggende philtrum (den lille fold der løber vertikalt mellem næse og overlæbe) – men det kan være svært at konstatere med sikkerhed pga beskadigelse af næsepartiet. Kæbepartiet er bredt, firkantet og præget af rette linjer fra ører til hage, der ligeledes er bred og firkantet med et maskulint udtryk.

Auxerre-korens krop har den karakteristiske indsnævring i taljen – her markeret med et bredt bælte. Hun har brede skuldre og smallere hofter. Proportionerne på arme og hænder er unaturlige. Hænderne er meget store og fingerspidserne på venstre hånd når ned til der, hvor vi må formode, at hendes knæ er.

Hendes klædedragt har et indridset mønster af firkanter som dekoration, og nedenfor kjolen stikker spidsen af fødderne frem med fem ca. lige store, kantede tæer. Bagsiden er ikke særlig detaljeret (frontalitet), men der ses dog seks symmetriske perlelokker, ligesom kjolemønstret også er markeret på bagsiden.

Bemalingsrester har gjort os i stand til at genskabe et bud på hendes oprindelige udseende og her afsløres en mængde detaljer i dragten samt guldringe om hendes håndled og underarm.

Øvelser

1
Nikandre-koren
Current Lesson
1
Nikandre-koren
2
Nikandre-koren: Hvor befinder vi os?
Current Lesson
2
Nikandre-koren: Hvor befinder vi os?
3
Nikandre-koren: Artemis (flashcards)
Current Lesson
3
Nikandre-koren: Artemis (flashcards)
4
Auxerre-koren
Current Lesson
4
Auxerre-koren
5
Auxerre-koren: Dædalisk stil (flashcards)
Current Lesson
5
Auxerre-koren: Dædalisk stil (flashcards)
6
Auxerre-koren: Analyse
Current Lesson
6
Auxerre-koren: Analyse
7
Kleobis & Biton / Dioskurerne
Current Lesson
7
Kleobis & Biton / Dioskurerne
8
Kleobis & Biton / Dioskurerne: Hvilke kendetegn?
Current Lesson
8
Kleobis & Biton / Dioskurerne: Hvilke kendetegn?
9
Kleobis & Biton / Dioskurerne i Hollywoodfilm
Current Lesson
9
Kleobis & Biton / Dioskurerne i Hollywoodfilm
10
Peplos-koren
Current Lesson
10
Peplos-koren
11
Peplos-korens ansigt
Current Lesson
11
Peplos-korens ansigt
12
Peplos-koren: Hvilken af de to skulpturer, kan du bedst lide?
Current Lesson
12
Peplos-koren: Hvilken af de to skulpturer, kan du bedst lide?