Den antikke malerkunst er primært overleveret i fire forskellige former...
Den antikke malerkunst er primært overleveret i fire forskellige former:
1. Vægmaleri: Malerier, brugt som dekoration af vægge i grave eller bygninger, som erstatning for relieffer ved udsmykningen af templer.
2. Tavlemaleri: Malerier, lavet på trætavler til at hænge op.
3. Vasemaleri: Illustrationer på forskellige vasetyper.
.png)
4. Bogillustration: Illustrationer til papyrusruller eller bøger.
Væg-, tavle- og vasemalerier adskiller sig primært fra hinanden i kraft af deres forskellige materiale, der sætter begrænsninger for udfoldelsen. Teknikken og kompositionen er dog i det store hele ens, og man kan derfor behandle de tre under ét. Bogillustrationen adskiller sig fra de tre andre ved at illustrere en tekst, hvilket stiller krav til og sætter begrænsninger for valg af motiv, komposition osv. Den er derfor behandlet for sig. Mosaikudsmykning har mange fællestræk med malerkunsten og er en af vores bedste kilder til at genskabe tabte malerier.
Vægmalerier og tavlemalerier er begge to-dimensionelle malerier. dvs. malet på en jævn flade. Maleriet knytter sig til det rum, det hænger i, og er begrænset af væggen eller pladens størrelse. Bogillustrationen er også 2D, men maleriet står her i relation til en tekst, ikke et rum, og er begrænset af bogens størrelse og opsætning. Vasemaleriet adskiller sig ved at være malet i 3D og begrænset af vasens udformning. En senere udvikling fra malerkunsten er mosaikken, der fra omkring hellenistisk tid bruges som udsmykning af gulve og vægge. Vægmalerier skal vedligeholdes for ikke at forsvinde, og der er en risiko for, at den væg, maleriet er malet på, styrter sammen. På grund af de ringe muligheder for at overleve er vores primære kilde til den antikke malerkunst vasemalerierne. I de tidligere tider lader vasemalerierne og væg-/tavlemalerierne til at have lignet hinanden. Det er først, da Polygnotos (aktiv fra 475-450 f.Kr.) begynder at eksperimentere med perspektiv ved at placere enkelte figurgrupper højere oppe på billedet og fremstillet mindre end de andre, at de to teknikker adskiller sig fra hinanden. Der findes forsøg på at lave perspektiv i vasemalerierne ved at placere enkelte figurer højere end de andre. Den bemalede keramik havde fire hovedformål:
Bogillustrationer kræver et samarbejde mellem skriveren og illustratoren, da skriveren skal vide, hvor meget plads han skal lade stå tomt til illustratoren, og illustratoren skal vide, hvor meget plads han har til sin illustration. Desuden er illustratorens emne bestemt af teksten, da illustrationen gerne skal forklare eller uddybe teksten, hvilket kræver en god forståelse af teksten samt sammenhængen til den. Illustrationer kan være alt fra diagrammer og kort i videnskabelige tekster til repræsentationer af scener fra litterære tekster. Fokus vil her være på sidstnævnte, da den har mest tilfælles med malerkunsten. I antikken blev bøger først og fremmest skrevet på papyrusruller og senere på pergament. Papyrusruller er lavet ved at flette papyrusstængler sammen for at danne et ark.
.png)
Flere ark bliver limet sammen og danner en rulle. Pergament kommer fra dyrehuder, der er blevet garvet og behandlet med kalk for at danne en overflade, der kan tage imod blæk. Huderne blev syet sammen og dannede en codex (bog), hvis for- og bagside kunne forstærkes med træplader. Blæk blev lavet af forskellige naturmaterialer som blæk fra blæksprutter, jern, nødder, men man brugte også guld og sølv til illustrationer. I hovedreglen brugte man sort blæk til teksten og rød skrift (rubrica) til overskrifter, deraf navnet en rubrik om et afsnit under en overskrift i f.eks. en avis.
En kunstart, der er beslægtet med malerkunsten, er mosaikken. En mosaik består nederst af et lag af mørtel, der skal forsøge at sikre et plant underlag. Oven på dette fundament lagde man et lag af sten på størrelse med en hånd (statumen), som blev dækket først af et lag af lidt mindre sten (rudus) og dernæst af grus bestående af tre dele tegl eller keramik blandet med en del lime (nucleus). Mosaikkerne, der var små, bemalede sten (tesserae), blev lagt i nucleus. Som en støtte ridsede man gerne en skabelon i nucleus, inden man lagde tesserae. Mosaikker blev brugt til at udsmykke gulve, vægge og hvælvinger.
.png)
