Det fiktive adskiller sig ikke synligt fra sagprosaen, og det kan i visse tilfælde være svært at skelne den ene fra den anden. Forskellen på de to kan således ligge alene hos modtageren...
Det fiktive adskiller sig ikke synligt fra sagprosaen, og det kan i visse tilfælde være svært at skelne den ene fra den anden. Forskellen afhænger af modtageren. Hvis modtageren af en tekst opfatter teksten som enten fiktion eller sagprosa, vil den i alle henseende fungerer som sagprosa eller fiktion. I den sammenhæng er det vigtigt at huske på, at afsenderen ikke er forpligtet til at formulere sig sandt eller overholde de regler, som gælder for de forskellige ikke-fiktive tekstarter, det er en af fiktionens varemærker at blande og lege med de forventninger, modtageren har til en tekstart ved at give indtryk af at være et men så pludselige udtrykke noget andet. Forståelsen for teksten kommer gennem en henvisning til en fælles kulturel reference eller til en tekstintern reference. Dette gælder især for fiktionen, hvor afsenderen kan definere, hvilke rammer der er gældende. Blander guderne sig f.eks. i handlingen betyder det, både at guder et til, og at de aktivt blander sig i menneskenes sager. I fiktionen er modtageren derfor nødt til at konstruere den ramme, fiktionen skal forstås ved hjælp af, og ud fra de oplysninger og antydninger, afsenderen giver. Pointen forstås således ud fra, hvad modtageren finder relevant i forhold til de antagelser, modtageren har gjort sig, på baggrund af det foregående. Tidligere antagelser er således med til at give en kontekst til følgende antagelser og maksimerer relevansen af disse antagelser. Det er ikke muligt at gøre dette logisk udtømmende, da fortolkning slutter, når modtageren finder pointen relevant.
Afsenderen bliver også konstrueret af modtageren. Afsenderen er enten lig sig selv eller en karakter i fortællingen. Konstruktionen af afsenderen sker på baggrund af de(n) stemme(r), som kommer til udtryk. Karaktererne i en fortælling udtrykker sig på en måde, som er passende fortællingen. Er der således stor forskel mellem karakterens sociale position og dennes måde at udtrykke sig på, vil det gerne skabe en komisk effekt.
Modtagerens engagement i fortællingen er ofte bestemt af en identifikation med den karakter, som er fortællingens emotionelle fokus. Jo større identifikation jo større engagement. Fiktionen gør det muligt at lave en fantasifuld undersøgelse af værdier, da den giver en viden om menneskelige forhold både logisk, evaluativt og emotionelt. Da afsenderen og modtageren selv konstruere de rammer, fortællingen skal forstås inden for, er det muligt føre tingene til deres yderste konsekvens, at over- eller underdrive samt fremstille ekstremer.
