I fremstillingen af skulpturer har man i større eller mindre grad ønsket at gengive virkeligheden (mimesis, imitatio).
I fremstillingen af skulpturer har man i større eller mindre grad ønsket at gengive virkeligheden (mimesis, imitatio). En skulptur skal betragtes som en afbildning af det generelle, et eidolon, der kan være en afbildning af det specifikke, et portræt, et eikon.
Vi kan beskrive en skulptur som værende meget naturalistisk, dvs. en trofast afbildning af det generelle, og meget realistisk, dvs. en trofast afbildning af det specifikke. I et sådant tilfælde vil der være tale om et portræt af f.eks. en person, som det ud fra skulpturen er muligt at genkende. Er den derimod meget lidt naturalistisk og meget lidt realistisk, er der tale om abstrakt kunst. De fleste skulpturer vil findes inden for disse grænser.
På lignende vis kan vi beskrive skulpturer som enten meget stillestående og statiske eller i bevægelse og meget dynamiske. Igen vil de fleste skulpturer findes imellem disse to yderpunkter. Er skulpturen meget statisk, giver det et indtryk af, at handlingen i skulpturen tager meget lang tid; er den derimod meget dynamisk, giver det indtryk af at tage kortere tid.
