Skulpturer kan have flere formål, alt efter, om de er offentlige eller private. I antikken var skulpturerne bestillingsarbejde; kunst for kunstnerens egen fornøjelse kendes ikke.
Skulpturer kan have flere formål, alt efter, om de er offentlige eller private. I antikken var skulpturerne bestillingsarbejde; kunst for kunstnerens egen fornøjelse kendes ikke. Skulpturer blev gerne bestilt til at være:
En afbildning af en gud og dermed opstillet i en religiøs kontekst.
En gave til en gud og dermed en del af en religiøs kontekst.
Skulpturer blev undertiden brugt som en gravmarkør.
Særligt hædrede personer kunne afbildes som en skulptur og opstilles offentligt.
Skulpturer blev også brugt som udsmykning af f.eks. bygninger, torve osv.
Skulpturens formål kan være med til at bestemme dens udformning. Votivskulpturer skulle således gerne betragtes forfra, hvilket blandt andet kan ses i deres frontalitet, mens æresstatuer findes på pladser og derfor skulle kunne betragtes fra alle sider. Dekorative skulpturer indgår gerne i et samspil med deres omgivelser og er derfor begrænset af disse; ellers er skulpturens ramme dens ydre afgrænsning. Det kan være svært at sætte skulpturen i relation til dens omgivelser, da langt de fleste ikke er fundet i deres oprindelige omgivelser, men ofte fjernet fra disse og dermed med et nyt formål, nemlig dekorativt.