Ved sammenligning af flere genstande fra samme periode er det muligt at identificere de tidstypiske træk og dermed kunstneres individuelle udtryk.
Ved sammenligning af flere genstande fra samme periode er det muligt at identificere de tidstypiske træk og dermed kunstneres individuelle udtryk. De individuelle udtryk, som andre efterligner, er en form for primobjekt, som vi ofte er nødt til at genskabe ud fra reproduktioner, eftersom originalerne er gået tabt.
Udviklingen af objekter kan skyldes flere faktorer som f.eks. teknologiske landvindinger eller et ønske om at forholde sig til og helst forbedre den tradition, man arbejder inden for. Forandring eller udvikling af en tradition kan forstås som “støj”, der giver mening, og som grundlægger sin egen stil. Denne “støj” er tydelig i vores tilfælde, hvor vi som oftest beskæftiger os med reproduktioner, der i detaljen er forskellige fra det produkt, de er en reproduktion af.
En reproduktion er således på én gang et skridt på vej væk fra kvalitet og et skridt mod kvalitet. På den ene side sikrer de, at primærproduktet lever videre og er dermed med til at sikre kvalitetens overlevelse; på den anden side er forandringerne en forringelse af originalen.
Reproduktioner kan ses som et resultat af samfundets tilbøjelighed til at indkapsle os i et dække af rutiner – vi har alle en hverdag, hvor visse handlinger går igen. De repræsenterer dermed en tryghed ved det velkendte, hvorimod den nyskabende kunstner står for et brud med traditionen. Dette skyldes de to grundlæggende måder, kunstneren kan forholde sig til traditionen på: Enten er han en rebel, der gør oprør mod traditionen, eller også er han en foregangsmand, der formår at skabe nyt inden for rammerne af det gamle.
